Målsætninger for en bæredygtig udvikling

7. Ren og fordelagtig energi

Reka Kabel planlægger og producerer forsyningskabler til nationale elnet. Vi investerer i udviklingen af holdbare kabler for at forlænge produkternes levetid og forbedre genanvendeligheden. I vores produktudvalg findes også passende produkter til distribution af vedvarende energi. Ved at øge andelen af vedvarende energi, bidrager vi til en effektiv sænkning af CO2-emissionerne og opnåelsen af de internationale klimamål.

 

8.  Værdigt arbejde og økonomisk vækst

Reka Kabel tilbyder et sikkert arbejdsmiljø og er opmærksomme på medarbejdernes rettigheder. Vi behandler vores personale retfærdigt og ligeværdigt. Vi gennemfører regelmæssigt risikovurderinger på alle vore fabrikker og afdelinger. Vi lægger også vægt på at orientere og uddanne vores medarbejdere, så personalet har de grundlæggende kompetencer til at arbejde sikkert og på et kvalitetsmæssigt højt niveau. Vi forventer at samarbejdspartnere deler vores virksomhedsprincipper og værdier.

 

9.Bæredygtig industri, innovation og infrastruktur

For at forbedre energieffektiviteten producerer Reka Kabel holdbare, kvalitetsprodukter, der formindsker både CO2-emissioner og elspild. Vores produkter bidrager til at skabe intelligente elnet. På den måde støtter vi udviklingen af en mere bæredygtig infrastruktur. I vores egen produktion bestræber vi os på at begrænse energiforbruget i forhold til de producerede tons kabler. Vi begrænser miljøbelastningen i vores fabrikker og processer og øger desuden energieffektiviteten.

 11. Bæredygtige byer og samfund

Reka Kabel har forpligtet sig på en bæredygtig udnyttelse af land og natur. Ved at lægge elnettet ned i jorden, sikrer man en vejrbestandig  eldistribution samt samfundets funktionsevne. Ved anvendelse af jordkabler kan man også bevare naturens mangfoldighed. Vi leverer også kabler til muliggørelse af mere rene transportformer.

 

12.Ansvarligt forbrug

For at begrænse miljøbelastningen anvender Reka Kabel i overensstemmelse med de gældende standarder miljøvenlige og genanvendelige materialer. Vores produkter er tilpasset den cirkulære økonomi og – som en følge af den høje holdbarhed under ekstreme vejrforhold – desuden øko-effektive. Vi investerer også i produktionsteknologi for at mindske mængden af affaldsprodukter.

 

13. Klimaindsats

Reka Kabel bakker op omkring elektrificeringen af samfundet ved at bygge og støtte udviklingen af elnet. Ved at muliggøre distributionen af vedvarende energi, støtter vi bevægelsen henimod en bæredygtig og CO2-neutral fremtid.